Dansk byggeri halter bagud på godt lys
- Søren Berg
Hva´nu hvis mennesker hver dag får det rigtige lys i den rigtige mængde?
Det var spørgsmålet, der samlede konferencen Lysets Dag 2021. Direktør Per Reinholdt fra Dansk Center for Lys åbnede ballet med en klart mål: At vi bruger den viden vi har om, hvor vigtigt lys er for vores fysiologiske behov.
Og med målet var også en ønskeseddel om at inddrage lysdesign meget mere i byggeriet, hvor praksis og traditioner står i vejen. Det handler om at tænke lysdesign til mennesker ind tidligt i projekterne, så er det ikke forbundet med væsentlige merudgifter. Men også nye retningslinjer i standarderne for lys og belysning er nødvendige.
”Lys nytter, lysdesign nytter. Del din viden. Din og min indsats nytter,” var opfordringen fra Per Reinholdt.
Den amerikanske topforsker Stephen W. Lockley slog fast med 10.000 watt, hvor vigtigt lys er for vores sundhed og velvære. Men også for vores præstationsevne og hvor mange fejl, vi laver.
Christina Friis Blach Petersen fra LYS Technologies bragte forskningen ind i en dansk virkelighed og kunne vise friske tal for vores adfærdsforandringer til mere B-menneske under Corona-nedlukningen.
Grovsmeden dur ikke længere
”Lad fagfolkene komme til. Gør det ordentligt. I dag er lysdesign for usynligt, og der er alt for langt til indflydelse,” bad Dean Skira, den internationalt anerkendte, kroatiske lysdesigner. Han konstaterede:
”90 procent af alle bygninger er ikke arkitektur. De er bare nødvendige.”
Men det ændrer ikke ved, at alle disse bygninger er fulde af mennesker, som skal arbejde, studere eller måske komme sig på et sygehus.
Lad fagfolkene komme til. Gør det ordentligt. I dag er lysdesign for usynligt, og der er alt for langt til indflydelse.Dean Skira
I gamle dage gik vi til landsbysmeden for at få hevet tænder ud. For smeden havde en god tang og et godt håndelag. Men det gør vi ikke mere. Hvorfor lader vi så de forkerte fagligheder træffe beslutninger om godt lys til mennesker? Analogien kom fra den svenske lysdesigner Jim Collin.
Alt for mange træffer afgørende beslutninger om belysning, som de ikke forstår konsekvensen af, supplerende Dean Skira, der ærgrede sig over, at alt den viden, vi har om lysets afgørende indvirkning på mennesker, er fanget i et ekko-kammer.
Danskere er stygge til dårligt lys
Vi har en rigtig dejlig lyskultur i Danmark, glædede Vladan Paunovic sig over. Han er chef for lysdesign i arkitektfirmaet Henning Larsen.
Men der er forskel på hyggebelysningen derhjemme til jul og de store projekter. Og her hænger Danmark helt anderledes og mærkbart efter. Vi tror lysdesign er noget Tivoliagtigt, og træder et skridt tilbage.
”Det må gerne være lidt tju bang, men vi vil ikke have noget københavneri,” som det lød i en mail, som Vladan Paunovic fik fra en kunde.
Han oplever, at når tegnestuen arbejder med projekter i udlandet, så er det naturligt, at der er afsat midler i budgetterne til lysdesign, og at det er integreret i processen. I danske projekter peger man oftest på el-ingeniøren eller el-installatøren, og tænker, så er det fikset.
”Det virker som om, at Danmark ligger meget lavt med investeringer i belysning og belysningsprojekter,” spekulerede Vladan Paunovic.
Mærkningsordning på bygninger?
Vladan Paunovic efterlyser et fælles sprog, gode standarder og seriøsitet om den viden, vi har om lys, lysdesign og sundhed.
Ofte handler diskussioner om belysningen i et byggeri om, hvor meget vi kan spare. Lys er den eneste energiform, vi kan se, så det er så nemt at forholde sig til. Men vi bruger energi på alt muligt i vores bygninger, vi måler bare ikke på de menneskelige faktorer. Så hvorfor ikke skabe en mærkningsordning for trivsel, funderede Vladan Paunovic:
”Vi evaluerer alt i projekterne, men vi ved ikke, hvordan vi fungerer i bygningerne som mennesker? Hvordan er vores trivsel?”
