Personligt lys skal gøre dig sundere
- Søren Berg
Det moderne hulemenneske mangler dagslys. Helt på linje med ilt, mad og vand, så er lys en livsbetingelse. Og en kilde til sundhed.
Men i praksis, så får vi i gennemsnit kun omkring en halv times dagslys om dagen. Langt det meste af vores tid er vi indendørs – i kunstigt lys der ikke lever op til vores biologiske behov.
Vi får for lidt af det rigtige lys i løbet af dagen, men om aftenen, når vi snart skal sove, så stirrer vi ind i det blå lys fra utallige skærme under belysningen fra lidt for billige LED lyskilder. Og det er vejen til dårlig søvn.
”Vi har oversvømmet os selv i blåt lys. Der er alt for mange, simple produkter på markedet, som ikke lever op til vores behov,” konstaterer Christina Friis Blach Petersen, der er stifter og direktør i LYS Technologies A/S.
Data fra eksperimenter hos LYS Technologies viser, at 60 procent får for lidt og forkert lys. Og effekten af dårligt lys er:
- Dårlig søvn
- Manglende energi
- Lav effektivitet på arbejdet
- Mange fejl
Og går det for sig længe, så truer livsstilssygdomme og andre lidelser.
Personligt lys til alle
Visionen for Christina Friis Blach Petersen er personligt lys. Lys som tilpasser sig individets behov og ikke bare er one-size-fits-all.
Og det er startet med en knap sensor, som man sætter på tøjet, der måler på lyset på samme måde, som nervecellerne bagerst i øjet, der regulerer vores døgnrytme. Sammen med en app opsamler den data og giver vejledning til at ændre lys og adfærd til det sundere.
Efter to uger med sensoren og appen har resultaterne vist, at forsøgspersonerne ændrer adfærd, så de bliver udsat for en halv gang mere naturligt lys, og de oplever selv at være mærkbart mere friske – og at deres søvn er bedre.
Bevæbnet med data og ny viden, er det næste skridt i efteråret 2021 at lancere lyskilder, der justerer sig automatisk via appen og vores individuelle adfærd. Så får vi mere af det rigtige lys i de rigtige dosseringer – og på de rigtige tidspunkter.
Flere B-mennesker under Corona
Det handler om at identificere de optimale tidspunkter for dig som person til at fungere og performe bedst – fysisk og mentalt.
Vi lever i A-menneskernes verden, og det går ud over B-menneskerne, som kæmper for at lykkes i A-menneskernes døgnrytme.Christina Friis Blach Petersen
”Vi lever i A-menneskernes verden, og det går ud over B-menneskerne, som kæmper for at lykkes i A-menneskernes døgnrytme. Ofte samler B-menneskerne op på søvn i weekenden, og det ødelægger også døgnrytmen,” fortæller Christina Friis Blach Petersen.
Under Corona og hjemmearbejde, var det måske nemmere at være B-menneske, og flere fik adfærd som B-mennesker i LYS Technologies målinger, kunne Christina Friis Blach Petersen fortælle på konferencen Lysets Dag 2021.
Men det havde en bagside, kunne de læse ud af brugernes data. Under nedlukningen fik de 14 procent mindre dagslys, men til gengæld steg mængden af det problematiske blå lys før sengetid med 47 procent.
Hun understreger, at A- og B-menneske problematikken er lidt mere kompliceret, og at der i forskningen arbejdes med flere ”kronotyper”, som er betegnelsen for forskellige søvnmønstre.
Enorme tab i produktivitet
Vi forstår alle omkostningerne ved at leve et liv på junkfood og uden motion. Det dræner os for energi, ødelægger vores sundhed og humør. Men hvorfor finder vi os så i elendigt lys? Når det har så meget effekt på vore sundhed og mentale tilstand?
Så er det vel ikke værre, kunne man tænke. Men RAND Corporation har prøvet at regne på det produktivitetstab, som dårligt lys skaber. Omregner man det til danske forhold, så er det herhjemme et produktionstab på knap 50 milliarder kroner – om året. Eller sagt på en anden måde, så mister vi omkring 100.000 funktionærlønninger i produktivitet.
