Forskningen er klar: Blåt lys booster hjernen

Vores biologi er ikke skabt til at være indendørs i halvgodt lys. Men det er nemt og billigt at fikse. Og resultaterne er overraskende.
Blåt og godt lys er effektivt og minimerer fejl. Derfor er lyset i den kunstige døgnrytme på Den internationale Rumstation særligt beriget med blåt lys i 8 ”dagtimer”. Det styrker astronauternes ydeevne og støtter deres søvn. Foto: NASA Goddard Photo CC BY 2.0.
Blåt og godt lys er effektivt og minimerer fejl. Derfor er lyset i den kunstige døgnrytme på Den internationale Rumstation særligt beriget med blåt lys i 8 ”dagtimer”. Det styrker astronauternes ydeevne og støtter deres søvn. Foto: NASA Goddard Photo CC BY 2.0.

Prøv at forestille dig, at du fik forbedret din koncentration og ydeevne markant fra dag til dag. Et klart og mærkbart boost til hjernen og dine kognitive evner. En slags superkræfter.

Og du skulle ikke gøre noget som helst for det. Absolut ingenting.

Ingen træning, kostomlægninger, meditation, mindfulness eller medicinsk stimulans.

Du skal bare udsættes for mere blåt lys i dagtimerne. Så performer du målbart bedre, og du laver færre fejl.

Forskningen er klar, og det virker på alt fra studerende over natsygeplejersker til astronauterne på Den internationale Rumstation. Det er nemt, billigt, sikkert og har effekt med det samme.

Og lyder blåt lys som noget mærkeligt at befinde sig i, så er blåt lys det, som øjet opfatter som hvidt og klart lys. Som lyset på en solskinsdag. Og det er på ingen måde skidt.

LED giver os meget bedre muligheder for at tilpasse lyset – og ændre lyset i løbet af dagen.

Steven W. Lockley

Steven W. Lockley er neurologen og forskeren, som leverer dokumentationen. Han er forsker på Brigham & Womens Hospital i Boston og er tilknyttet som professor på både Harvard University og University of Surrey. På konferencen Lysets Dag 2021 arrangeret af Dansk Center for Lys præsenterede Steven W. Lockley sin 25 år lange forskning og de resultater, han og hans team – og andre forskere – er nået frem til.

Blåt er godt

Lys hjælper os ikke bare med at se. Det giver stærke signaler til vores biologiske ur. Vi er som art gennem evolutionen udviklet til at følge Solens og døgnets gang, men nu tilbringer vi typisk mere end 90 procent af vores tid indendørs. Og det er ekstremt udfordrende for vores ydeevne og velvære.

Ligesom vores ører både håndterer høresansen og vores balance, så har øjnene dobbelt funktion. Bagerst i øjet sidder nerveceller, som reagerer på lys, og som sender signaler til hjernen og organerne om, vi skal være i aktivitet eller hvile. Signalerne fra disse nerveceller er klare: Blåhvidt lys er lig med aktivitet, rødgult lys er lig med hvile.

Det er så enkelt, at det samtidig er hovedrystende, at det sjældent er det rigtige lys, vi befinder os i. Tværtimod, så finder vi os i, at dårligt lys sløver os i hverdagen, roder med vores nattesøvn og i nogle tilfælde giver os langsigtede helbredsproblemer. Det kan være hormonforstyrrelser og bøvl med stofskiftet.

Til eksamen med jet-lag

Løs en opgave med jet-lag efter en lang rejse. Det er sjældent velfungerende.

Effekten af dårligt lys er den samme, vi har bare vænnet os til situationen, for det er en del af hverdagen.

Med optimeret belysning peger forskning på, at den kognitive ydeevne øjeblikkeligt forbedres, men også over tid øges med op til 40 procent. Det gælder både strategisk tænkning, opgaveløsning, læring, opgaveløsning og krisestyring.

”LED giver os meget bedre muligheder for at tilpasse lyset - og ændre lyset i løbet af dagen,” siger forskeren Stephen W. Lockley, der igen og igen har dokumenteret sammenhængen mellem lys og hvor godt vi fungerer som mennesker.
”LED giver os meget bedre muligheder for at tilpasse lyset - og ændre lyset i løbet af dagen,” siger forskeren Steven W. Lockley, der igen og igen har dokumenteret sammenhængen mellem lys og hvor godt vi fungerer som mennesker.

Universel opskrift

Steven W. Lockleys forskning dækker over mange forskellige målgrupper og situationer.

Højt over os, er lyset på Den Internationale Rumstation kalibreret efter resultaterne af Lockleys forskning. I samarbejde med NASA er skabt en kunstig døgnrytme med belysningen, som skal hjælpe astronauterne med både koncentration og søvn. Og 8 timer om dagen er lyset beriget med blåt, så det rammer 6.500 Kelvin og med 420 lux.

Et andet – og mere jordnært – high performance miljø er sygeplejersker på nattevagt. I et eksperiment fra i år faldt andelen af alvorlige fejl med hele 33 procent. Der blev stadig lavet fejl, men en klar reduktion i de værste fejl.

Steven W. Lockleys team har også testet studerendes koncentration, ydeevne og resultater i prøvesituationer. Når mængden af blåt lys blev øget, så blev resultater og karakter markant bedre – både lige nu og her, men endnu bedre var langtidseffekten.

Tilsvarende er testet i kontormiljøer, hvor der var tydelige og målbare forbedringer hos medarbejdernes humør, koncentration og friskhed. Mere årvågne på arbejdet, men de sov også bedre om natten.

For demente og hjerneskadede gavner blåt lys også på flere fronter. Det øger kvaliteten af søvnen og lindrer depression – og nedbringer mængden af aggression og konflikter.

Små tiltag med stor effekt

”Det behøver ikke være så kompliceret. Vælg de lyskilder, der virker i hvert enkelt lokale. Det kræver ikke automatiserede systemer for lysregulering, men det giver bedre muligheder med automatisering. Særligt i rum, hvor man befinder sig i store dele af døgnet,” siger Steven W. Lockley. 

Men belysningen hænger sammen med omgivelserne:

”Det nytter ikke, at man putter klart blåt lys i loftet i et lokale med rødt tæppe og orange vægge. Man skal se helheden og tænke sig om,” forklarer forskeren.

Steven Lockley fremhæver, at LED har givet stærke redskaber til at lave belysning, der er tilpasset mennesker:

”LED giver os meget bedre muligheder for at tilpasse lyset – og ændre lyset i løbet af dagen. Det gælder også udendørs lys. Gadebelysning er er godt eksempel på, at LED er fleksibelt og kan løses bedre.”

Faktaboks

Bagerst i øjet sidder nogle nerveceller – ganglion celler – hvor et optisk pigment kaldet melanopsin kemisk reagerer på lys med kort bølgelængde, hvilket er blåt lys. Signalerne fra disse celler påvirker vores biologiske ur og dermed vores døgnrytme.

Effekten af denne lille kemiske reaktion er målbar på vores koncentrationsevne, vores evne til at løse opgaver og hvor mange fejl, vi begår. Den kan også aflæses i, hvor friske eller søvnige, vi føler os.

Det afgørende er at tilrettelægge lyset til formålet. Skal vi yde og løse komplekse problemer – eksempelvis i forhold til arbejde eller studier, så skal vi bruge intenst, blåt lys. Skal vi slappe af og drosle ned mod en god nattesøvn, så skal vi bruge rødligt lys. Om aftenen er blåt lys direkte ødelæggende for nattesøvnen og en kilde til søvnløshed.

CIE (International Commission of Illumination) har opsat en standard for måling af lysets effektivitet kaldet Daylight Efficacy Ratio (DER). Kort fortalt, så er middelværdien i DER svarende til omkring 4.000 Kelvin. Det er fint til arbejdsbelysning og sløver ikke. 2.700 Kelvin derimod er et signal til hele organismen om, at det er sovetid.

Omvendt skal ydeevnen helt op på arbejdspladsen, så skal man bruge lyskilder beriget med blåt lys – eksempelvis kombinere 4.000 K og 14.000 K lyskilder til en samlet Kelvin på omkring 5.500, hvis melanopsin-produktionen skal stimuleres.