Hvad er Kelvin?

Hvad er Kelvin?

Kelvin er lysets farvetemperatur. Koldt lys har en høj farvetemperatur, varmt lys har en lav.

Forstil dig en solnedgang. Lyset er meget varmt med en farvetemperatur på under 1.500K. Lyset på en klar dag med snedække er derimod, meget koldt med en farvetemperatur op til 10.000K.

For kunstigt lys er lyset typisk 2700K - 3000K - 4000K - 6500K. 2700K er varm gyldent lys, 3000K varm hvidt lys, 4000K kold hvidt lys og 6500K dagslys.

På billedet til venstre kan du se, hvordan farven på lyset ændrer sig fra gyldent til blåligt eller hvidt i takt med at farvetemperaturen stiger.


Hvad betyder det for dig?

Lys påvirker dig og din krop. Det påvirker din døgnrytme, og kan både give dig energi og gøre dig afslappet. Derfor er den rigtige farvetemperatur vigtig for dig. Der findes ikke én bestemt farvetemperatur der er bedst. Vi er alle sammen forskellige, og reagerer også forskelligt på lys. Men der findes nogle grundlæggende anbefalinger du kan følge, når du vælger farvetemperaturen på dit LED lys.

På en arbejdsplads, skal lyset ikke være for varmt. Vi anbefaler at du vælger lys med minimum 3000 Kelvin, og gerne 4000 Kelvin. Det kølige hvide lys nedsætter din produktion af søvnhormon, og gør dig frisk og veloplagt. Vi bruger selv lys med 4000 Kelvin på vores kontor, og her oplever både ung som gammel, at det giver mere overskud.

Hvordan kan du bruge Kelvin?

Du kan bruge de forskellige farvetemperaturer i LED lys til at skabe et mere optimalt arbejdsmiljø.

Den optimale arbejdsbelysning er selvfølgelig afhængig af hvad du arbejder med. I et kontorlandskab er 4000 Kelvin en god idé, så du kan holde dig frisk og veloplagt hele dagen.

Er der i stedet tale om et mødelokale, hvor du afholder møder med kunder, kan en lavere farvetemperatur være med til at skabe en afslappet og behagelig stemning.