Godt lys til FM og ejendomsselskaber

Inde og ude skal lyset fungere for beboere og brugere. Og der er sjældent stor tålmodighed med lyset, hvis der er for meget eller for lidt.

Fungerer det, så opdager ingen det. Er der det mindste galt, så er Fanden løs.

Det kan være lidt utaknemmeligt at drifte og
vedligeholde en ejendom, hvor folk er forskellige og holdningerne er mange – uanset om det er lejligheder, kollegier, shopping centre eller virksomheder.

Det var lige så dyrt at reparere på de gamle, som at sætte nye lamper op.

Lars Mølbak
Driftsleder i Søllerød Park

Så det handler om at finde de rigtige og holdbare løsninger. Men også om at kunne dokumentere, at de bygger på faglighed, eksakt videnskab og best practices. For når diskussionerne om løsningerne bliver mange, så slår data til en hver tid antagelser.

Der er mere endnu at hente med LED

Uanset om man er kommet helt eller delvist over på LED, så bevæger teknologien sig hurtigt. Der er sandsynligvis penge at spare på elregningen og et godt bidrag til klimaet ved at få tjekket installationerne. Få effektiv energioptimering og grønt klimaregnskab med en beregning. De lavt hængende frugter skal plukkes og tilbagebetalingstiden er ofte fornuftig.

Ny generation af sensorer og aktiveringszoner

Brug armaturer ved eksempelvis hoveddøre, der scanner for bevægelse, så beboere, ansatte og gæster bliver mødt med indbydende lys. Armaturerne forbindes, så sensorer tænder lyset efter behov. Den enes nødvendige lys er den andens lysforurening, og det kan være svært at gøre alle tilpasse. Men armaturer, der lyser til ingen verdens nytte, er sjældent populært. Og intelligent opsat lys sparer også på elregningen.

Smart sikkerhed og tryghed for alle

”Lige om lidt slukker jeg” advarsel med dæmpning på lamperne i kælderen skaber tryghed i stedet for den bratte slukning, der sender beboere famlende rundt efter lyskontakten. Cykelkældre, vaskekældre, pulterrum og loftsrum opleves trygge med klart og forudsigeligt lys.

Skumringstænding på den logiske måde

Forskellige vinkler på sollyset kan gøre det tricky at få armaturerne til at tænde logisk i daggry og skumring. Men der er løsninger, som giver en god oplevelse til brugerne.

Tryg og sikker færdsel udendørs

Mere end halvdelen af befolkningen føler sig ikke godt tilpasse eller utrygge, når de ikke kan se, hvad der gemmer sig i mørket. Hver tiende voksne er regulært mørkerædde. Og endnu værre er det med børn. Kilder til utryghed og ulykker kan elimineres med veltilrettelagt belysning.

Lys der skal kunne holde til det meste

Hjørnesofaen klemmes op gennem opgangen, og der spilles fodbold ved parkeringen. Afhængigt af placeringen skal armaturer kunne stå imod lidt af hvert. Tryk, slag, vand eller støv kan koste ærgerlige udskiftninger og dyr eftermontering. Med armaturer og lamper i den rigtige IK-klasse og IP-klasse kan mange problemer forebygges.

Design der virker

Design er noget, som de fleste synes noget om – og ind i mellem også har kompromisløse holdninger til. Lys er om noget funktionalitet og design i ét. Oplevelsen af lyset står ofte langt over designet på selve lampen. Hvad skal lyset bruges til? Hvilket formål skal det opfylde?

Lysberegninger giver svar på forhånd

Hvor skal armaturerne sidde? Og hvad med sensorerne? Hvor meget lys skal der til? Professionelle lysberegninger piller usikkerheden ud af projekterne og leverer klare svar i med beregninger og 3D-tegninger, inden løsningen købes.

Vi hjælper dig til godt lys

Vi hjælper dig

Christina Larsen

Christina Larsen

Rådgiver

Annett aaby img 2559 removebg preview

Annett Aaby

Rådgiver

800 produkter i webshoppen.
Dag-til-dag levering.

Søg i produkter og viden om lys