Blåt lys booster hjernen – forskningen er klar

Blåt lys er godt. Sådan lyder resultaterne af 25 års forskning. Selv astronauterne har glæde af denne viden. Garanti for overraskelser.

Søren Berg
28. september 2021

Mere blåt lys i dagtimerne, kan gøre underværker. Prøv at forestille dig, at du fik forbedret din koncentration og ydeevne markant fra dag til dag. Et klart og mærkbart boost til hjernen og dine kognitive evner. En slags superkræfter.

Og du skulle ikke gøre noget som helst for det. Absolut ingenting. Ingen træning, kostomlægninger, meditation, mindfulness eller medicinsk stimulans.

Du skal bare udsættes for mere blåt lys i dagtimerne. Så performer du målbart bedre, og du laver færre fejl. Forskningen er klar, og det virker på alt fra studerende over natsygeplejersker til astronauterne på Den internationale Rumstation. Det er nemt, billigt, sikkert og har effekt med det samme.

Og lyder blåt lys som noget mærkeligt at befinde sig i, så er blåt lys det, som øjet opfatter som hvidt og klart lys. Som lyset på en solskinsdag. Og det er på ingen måde skidt.

Hvad gør blåt lys ved hjernen? Læs om 25 års forskning

Steven W. Lockley er neurologen og forskeren, som leverer dokumentationen. Han er forsker på Brigham & Womens Hospital i Boston og er tilknyttet som professor på både Harvard University og University of Surrey. På konferencen Lysets Dag 2021 arrangeret af Dansk Center for Lys præsenterede Steven W. Lockley sin 25 år lange forskning og de resultater, han og hans team – og andre forskere – er nået frem til. Lockleys forskning dækker over mange forskellige målgrupper og situationer.

Kunstig døgnrytme med blåt lys

Højt over os, er lyset på Den Internationale Rumstation kalibreret efter resultaterne af Lockleys forskning. I samarbejde med NASA er skabt en kunstig døgnrytme med belysningen, som skal hjælpe astronauterne med både koncentration og søvn. Og 8 timer om dagen er lyset beriget med blåt lys, så det rammer 6500 Kelvin og med 420 lux.

Bedre resultater og karakterer

Lockleys team har også testet studerendes koncentration og resultater i prøvesituationer. Når mængden af blåt lys blev øget, blev resultater og karakter markant bedre – både lige nu og her, men endnu bedre var langtidseffekten.

I et eksperiment fra i år med sygeplejersker på nattevagt, faldt andelen af alvorlige fejl med 33%. Der blev stadig lavet fejl, men en klar reduktion i de værste fejl.

Færre konflikter og bedre søvn

For demente og hjerneskadede gavner blåt lys også på flere fronter. Det øger kvaliteten af søvnen og lindrer depression – og nedbringer mængden af aggression og konflikter.

Tilsvarende har Lockleys team testet effekten i kontormiljøer. Også her var der tydelige og målbare forbedringer hos medarbejdernes humør, koncentration og friskhed. Mere årvågne på arbejdet, men de sov også bedre om natten

Blåt er godt

Lys hjælper os ikke bare med at se. Det giver stærke signaler til vores biologiske ur. Vi er som art gennem evolutionen udviklet til at følge Solens og døgnets gang, men nu tilbringer vi typisk mere end 90 procent af vores tid indendørs. Og det er ekstremt udfordrende for vores ydeevne og velvære.

Ligesom vores ører både håndterer høresansen og vores balance, så har øjnene dobbelt funktion. Bagerst i det menneskelige øje sidder nerveceller, som reagerer på lys, og som sender signaler til hjernen og organerne om, vi skal være i aktivitet eller hvile. Signalerne fra disse nerveceller er klare: Blåhvidt lys er lig med aktivitet, rødgult lys er lig med hvile.

Det er så enkelt, at det samtidig er hovedrystende, at det sjældent er det rigtige lys, vi befinder os i.

Til eksamen med jet-lag

Tværtimod, så finder vi os i, at dårligt lys sløver os i hverdagen, roder med vores nattesøvn og i nogle tilfælde giver os langsigtede helbredsproblemer. Det kan være hormonforstyrrelser og bøvl med stofskiftet.

Løs en opgave med jet-lag efter en lang rejse. Det er sjældent velfungerende.

Effekten af dårligt lys er den samme, vi har bare vænnet os til situationen, for det er en del af hverdagen. Med optimeret belysning med blåt lys peger forskning på, at den kognitive ydeevne øjeblikkeligt forbedres, men også over tid øges med op til 40 procent. Det gælder både strategisk tænkning, opgaveløsning, læring, opgaveløsning og krisestyring.

Små tiltag med stor effekt

”Det behøver ikke være så kompliceret. Vælg de lyskilder og led pærer, der virker i hvert enkelt lokale. Det kræver ikke automatiserede systemer for lysregulering, men det giver bedre muligheder med automatisering. Særligt i rum, hvor man befinder sig i store dele af døgnet,” siger Steven W. Lockley.

Men belysningen hænger sammen med omgivelserne:

”Det nytter ikke, at man putter klart blåt lys i loftet i et lokale med rødt tæppe og orange vægge. Man skal se helheden og tænke sig om,” forklarer forskeren.

Steven Lockley fremhæver, at LED har givet stærke redskaber til at lave belysning, der er tilpasset mennesker.

Hvad er blåt lys?

Bagerst i øjet sidder nogle nerveceller – ganglie celler – hvor et optisk pigment kaldet melanopsin, kemisk reagerer på lys med kort bølgelængde, hvilket er blåt lys. Signalerne fra disse celler påvirker vores biologiske ur og dermed vores døgnrytme.

Effekten af denne lille kemiske reaktion er målbar på vores koncentrationsevne, vores evne til at løse opgaver og hvor mange fejl, vi begår. Den kan også aflæses i, hvor friske eller søvnige, vi føler os.

Hvorfor må man ikke sove med blåt lys?

Skal vi yde og løse komplekse problemer – eksempelvis i forhold til arbejde eller studier, så skal vi bruge intenst, blåt lys. Skal vi slappe af og drosle ned mod en god nattesøvn, så skal vi bruge rødligt lys. Fordi om aftenen er især blåt lys før sengetid direkte ødelæggende for nattesøvnen og en kilde til søvnløshed. Blåt lys om natten blokerer nemlig produktionen af melatonin, som er søvnhormon.

Effektivt lys på kontoret?

CIE (International Commission of Illumination) har opsat en standard for måling af lysets effektivitet kaldet Daylight Efficacy Ratio (DER). Kort fortalt, så er middelværdien i DER svarende til omkring 4000 Kelvin. Det er fint til arbejdsbelysning og sløver ikke. 2700 Kelvin, derimod er et signal til hele organismen om, at det er sovetid.

Omvendt skal ydeevnen helt op på arbejdspladsen, så skal man bruge lyskilder beriget med blåt lys – eksempelvis kombinere 4000k og 14000k lyskilder til en samlet Kelvin på omkring 5500k, hvis melanopsin produktionen skal stimuleres. For blåt lys hjælper mod træthed. Læs mere om hvad Kelvin er lige her.

Vi hjælper dig til godt lys

Vi hjælper dig

Emneord Viden