Priser på søfragt stikker af – og det er dårligt nyt
- Annett Aaby
Har du en hasteforsendelse fra Asien, så kan du sandsynligvis godt glemme det. En domino-effekt af begivenheder har sat den største prop i søtransporten i nyere tid. Containerne hober sig op i havnene og skibene er lastet til bristepunktet.
Samtidig er container fragtpriser på søfragt ikke mindre end 7 gange højere end da Corona-pandemien begyndte. Og priserne har næppe nået toppen.
Dårligt nyt kommer sjældent alene, se dominoeffekten illustreret her:
som satte en prop i verdens handel med smitteudbrud og grænselukninger.
den vestlige verden at spendere feriebudgetter og opsparinger på at købe stort ind. Forbruget bankede i vejret, mens lagrene i vores ende af verden blev tømt. Godt for økonomien, men også en udfordring at få varerne hjem.
dramaet i Suez-kanalen, hvor containerskibet Ever Given gik på grund i 6 dage. Mindst 369 skibe endte i en kø i det arabiske hav, der tog uger at afvikle. En del af skibene måtte i stedet den lange vej syd om Afrika – en omvej på næste 9.000 kilometer. Ifølge Maersk, så endte kø-problematikkerne i Suez først i anden halvdel af maj.
var der så nye smitteudbrud i Kina, som blandt andet lukkede vigtige havne i Guangzhou, Yantian, Shekou, Chiwan og Nansha helt eller delvist. Alene Yantian betjener omkring 100 containerskibe om dagen. Situationen i de kinesiske havne er endnu ikke normaliseret.
Jamen, hvad så med tog, lastvogne og fly? Også her er efterspørgslen større end kapaciteten.
DHL fortæller, at luftfragten stadig ligger 30 procent under kapaciteten fra før Corona, og som en konsekvens er priserne steget med 68 procent siden 2019. Men det er altså forudsat, at du overhoved kan få cargo-plads på et fly.
Så selv om der trylles og tænkes kreativt fra Maersk, DSV, DHL og andre transportfirmaer, så kigger de ind i flaskehalse allevegne.
Kaos i fragt-basaren
Containere er snart deres egen vægt værd i guld, og man skulle tro at kloden er blevet 7 gange så stor under Corona pandemien. Det er i hvert fald blevet 7 gange så dyrt at få fragt med skib.
Container priser fra Kina er for en 20-fods container i juni 2021 steget til 6.355 USD fra omkring 863 USD dollar på samme tid sidste år. Alene siden starten af april er søfragt priserne næsten fordoblet, og det ser ikke ud til at være slut med stigninger.
Priserne stiger så hurtigt, at det kan være svært overhovedet at få en klar pris på en forsendelse i øjeblikket. Vildt, men sandt.
Ingen ketchup-effekt forude
Flaskehalsproblemerne løser sig ikke bare pludseligt. Kapaciteten på søfragt er ikke større, end at det vil tage mange måneder at afvikle den enorme pukkel af forsinkede ordrer og ventende containere i verdens havne.
Med til at presse kapaciteten er også, at nu begynder ræset med at skaffe produkter hjem fra særligt Asien til black friday og jule-salget.
Voldsomt forhøjede fragtpriser og længere fragttider kan derfor meget vel komme til at strække sig et godt stykke ind i 2022. Så der er omvendt heller ingen grund til at udskyde investering og indkøb i håb om hurtig bedring.
I Dansk Lyskilde følger vi udviklingen nøje og prøver at løse fragten, så hurtigt og effektivt vi kan med hjælp fra dygtige distributører og vores gode kontakter i blandt andet Kina.
Dansk Lyskilde har mange produkter på lager, men vi kan se, at forsyningerne svinder ind. Kom i god tid med bestillinger og projekter. Ring til os på 4371 7311, så vi kan hjælpe dig.
Prisen på søfragt er desværre ude af vores hænder.
Faktaboks: Nøgletal på fragtpriser
SCFI-indekset er en prisberegning, der bygger på de mest benyttede fragtruter mellem øst og vest. Herunder anløb af containerskibe fra Kina i de største europæiske havne. Prisen i indekset tager udgangspunkt i en 20-fods container (TEU).
Før Corona lå prisen relativt stabilt og svingede mellem 700 og 1.000 USD for en container. I midten af juni 2021 er prisen over 6.300 USD for præcis det samme.
SCFI står for “Shanghai Export Containerized Freight Index”.
Den danske og internationale fragtgigant DSV har en løbende oversigt over udviklingen i SCFI-indekset, som kan følges her: https://www.dsv.com/en-nl/our-solutions/modes-of-transport/sea-freight/shanghai-containerized-freight-index
Få Annett's nyhedsmail
Tip, nyheder og gode historier hver måned i indbakken.