CCL Label: Slut med ujævnt lys på kontoret

Fra lageret over kontoret og gangene til produktionen. Nyt lys gør stor forskel på arbejdsdagen hos CCL Label, hvor præcision er en dyd.
”De er ret nemme at have med at gøre i forhold til vores loft, så vi monterede dem selv,” fortæller Jens H. Nielsen, vedligeholdelseschef i CCL Label.
”De er ret nemme at have med at gøre i forhold til vores loft, så vi monterede dem selv,” fortæller Jens H. Nielsen, vedligeholdelseschef i CCL Label.

Indirekte lys fra nedhængende armaturer var moderne engang. Men det skabte ikke glade medarbejdere. Heller ikke hos CCL Labels i Brøndby.

”Folk blev trætte af dårligt lys og klagede over det. Lyset var meget ujævnt. Sad du et sted, var det ok, men flyttede du en meter til siden, duede det ikke,” fortæller Jens H Nielsen, der er vedligeholdelseschef i CCL Label.

Før. Det ujævne lys gav klager og trætte medarbejdere.
Før. Det ujævne lys gav klager og trætte medarbejdere.

Der var sat små ekstra armaturer op over skrivebordene for at kompensere. Men skriveborde har det jo også med at blive flyttet rundt på, så heller ikke det var en holdbar løsning.

Annett
Vil du vide mere?

Ring til Annett
Tlf. 2043 9116

”Så måtte vi jo sætte os ind i, hvad der skulle foregå,” siger Jens H. Nielsen, der bevæbnet med både eget luxmeter og et yderligere fra Annett Aaby fra Dansk Lyskilde gik i gang med at dokumentere det ujævne lys og lægge planen. En lysberegning fra Dansk Lyskilde fik styr på antallet af paneler og deres placering.

Efter: Nu lever kontoret op til kravene om 500 lux på skrivebordet.
Efter: Nu lever kontoret op til kravene om 500 lux på skrivebordet.

Fra projekt til projekt

Jens H. Nielsen kom til CCL Label Scandinavia for 12 år siden. Her var Dansk Lyskilde allerede inde i billedet som leverandør af lyskilder, og han overtog bare:

”Jeg har aldrig været utilfreds,” konstaterer Jens. H. Nielsen.

Lageret fik først LED-paneler, og effekten var til at få øje på.

Så var der ikke langt til se på mulighederne på kontoret, hvor det endte med en dyrere model end på lageret. I kontormiljøet er der behov for lavere blænding, så UGR-værdien blev drøftet og et 60×60 panel med 4.000 Kelvin blev valgt. Og der skulle være 500 lux på skrivebordet, som loven foreskriver.

Chefen så resultatet, og så skulle alle kontorer og gange også have nye paneler.

Jens H. Nielsen

”De er ret nemme at have med at gøre i forhold til vores loft, så vi monterede dem selv,” siger Jens H. Nielsen, der er uddannet elektriker og altid har elsket at ”splitte mekanik ad”.

”Chefen så resultatet, og så skulle alle kontorer og gange også have nye paneler.”

Man skal kunne stole på farverne

Det projekt er også afsluttet med i alt 70-80 nye armaturer, men der er nok at se til for vedligeholdelseschefen, for bygningerne er kun en del af opgaven. Produktionsmaskinerne er også Jens. H Nielsens område, og her er der kravene til præcision meget skarpe. Der skal være styr på fugt, temperatur og støv, så hverken maskiner eller materialer bliver beskadiget.

Alle produkter bliver ”visioneret” – filmet, analyseret og godkendt for at forhindre fejl. Der må ikke være et komma galt, når det handler om patientsikkerhed i den anden ende.

Belysningen er helt noget særligt til trykkeridelen, hvor produkterne skal tjekkes for naturtro farvegengivelse. Og til det formål er 5.000 Kelvin helt centralt.

”Nu skal vi tjekke det hele i særlige betragterkasser, der er bygget med 5.000 K. Så det vil lette arbejdet at få 5.000K i loftet,” fortæller Jens H. Nielsen.

Derfor tegner det næste lysprojekt til at blive i produktionen.

For CCL handler det om godt lys til arbejdet, så det er i udgangspunktet ikke spareprojekter. Vedligeholdelseschefen har ikke regnet på besparelserne på elregningen ved at gå fra lysstofrør til moderne LED alene i kontorarealerne, men som han siger:

”Der er ingen tvivl om, at det giver noget på bundlinjen.”

Markedsleder i labels

CCL Labels i Brøndby er en del af den internationale CCL koncern, der har 22.000 ansatte på 183 produktionsenheder i 42 lande. CCL producerer en stor variation af print og tryk-produkter og er verdens største på sit område.

I Brøndby producerer de 65 medarbejdere primært labels til medicinalindustrien som flade labels til pilleglas eller booklet labels, der kan foldes ud. En stor del af produktionen eksporteres til blandt andre de skandinaviske lande. I Randers ligger der ligeledes en CCL virksomhed af nogenlunde samme størrelse.