Ny hjemmeside og stil

Bliv klogere på lys med vores nye look

I to generationer har Dansk Lyskilde haft fingeren på pulsen og rådgivet om Lyskilder og danske virksomheders brug af lyset i deres forretning. Nu markerer den seneste generation den nye LED-tidsalder med et site fyldt med informationer og vigtig viden

Steen, Annett og Christina. Det er navnene på ejerne bag Dansk Lyskilde, de mennesker du - blandt andet – møder i forretningen og den næste generation i familieforetagendet, der nu har overtaget roret efter forældrene Maria og Bjørn Jerichau. Et ror, der i stigende grad er blevet digitaliseret, præget af LEDens indtog på lysmarkedet og kundernes behov for at vide mere. Det har vi nu taget alvorligt og lancerer dermed en hjemmeside og en ny designstil for at gøre hverdagen lettere for dig og dine kunder, øge vidensniveauet i branchen og sørge for, at alle er godt opdateret og med på, hvor vigtigt det er at vælge det rette lys. Med den nye hjemmeside som omdrejningspunkt, vil vi bedre kunne skræddersy vores rådgivning og klæde dig på til at træffe de rigtige købsbeslutninger.


Det giver sig selv, at man i ændringen fra noget gammelt til noget nyt, kan komme til at overse små, men vigtige detaljer.
Så… hvis vi er kommet til at slette en tidligere funktion, der betød noget for dig, eller hvis du oplever, at der er noget, der ikke virker, tag endelig fat i os.