Lys og livskvalitet

Lys og livskvalitet

Lys er grundlaget for alt liv, uanset hvor og hvornår vi lever det.

Vi er afhængige af lys hele året rundt, både i vores fysiske og mentale liv. Lys fjerner tomheden fra et rum og giver det en æstetisk og varmende værdi. Lys påvirker vores opfattelse af de overflader, former og farver, der omgiver os. Både når vi er hjemme, når vi er på arbejde eller når vi står nede i butikken. Lys er med til at få os til at slappe af hjemme i stuen, præstere på arbejdet, og til at købe ind på produkter, der bliver præsenteret rigtigt. Lys skaber ikke ’kun’ liv – det skaber også stemninger.

Nordboere – vælg det sunde lys

I Norden mangler vi en stor del af dagens sollys, når vinterhalvårets mørke sænker sig. I denne tid på året tager vi på arbejde inden solopgang og slukker først kontorlampen, når solen igen er gået ned. Flere af os kæmper med vinterdepressioner, fordi vi i flere måneder om året kun oplever lyset fra pærer og lamper: Det kunstige lys. Vi tænker alt for sjældent over, om det er det rigtige lys, vi udsætter os for – og om vi kan ændre på det og få det meget bedre. Undersøgelser viser, at dårlig lyskvalitet, disharmoniske nuancer og forstyrrende flicker kan have store konsekvenser for vores fysiske helbred. Det er derfor vigtigt at tænke over lyset, og at få det til at lægge sig så tæt op af det, vi oplever ude i naturen. I hvert fald hvis man ønsker at undgå lysskabte plager som hovedpine, syns- og søvnbesvær, stress og depression.

Et broget marked

Vælger vi den gode lyskvalitet til, vælger vi med andre ord også vores sundhed og livskvalitet til. Men det kan være svært at vide, hvor vi skal starte. Butikshylderne er fyldt op med flere forskellige lyskilder og armaturer, hvis lysnuancer, Ra-og Lumen-værdier er sammensat på vidt forskellig vis. Vi vælger ikke længere bare en watt-styrke, som vi gjorde det tidligere. I dag er lyskilderne og armaturerne komplekse, der er meget at vælge imellem og masser af uheldige valg at foretage.
I to generationer har Dansk Lyskilde arbejdet på at få bedre lys ud til danskerne. Vi er et familieforetagende, der ikke tager lyskvaliteten for givet og som har ambitioner om at klæde vores kunder på til en sund hverdag og give dem en større viden om lysets nuancer og formål. Derfor yder vi som oftest skræddersyet rådgivning og den personlige kontakt, der er nødvendig for at give dig det, du har brug for – også selvom du ikke ved det.