Hvad er Lumen?

Hvad er lumen?

Lumen er en lyskildes lysstyrke og forkortes ofte med lm. I mange år har vi brugt watt, når vi talte om, hvor kraftig en halogen- eller glødepære var.

I dag bruger vi i stedet lumen, når vi taler om hvor kraftig en LED pære er. Lumen har altså erstattet watt, og det kan være en smule forvirrende, hvis du skal skifte fra halogen- eller glødepære til LED.

I nogle tilfælde er det angivet på LED pæren, hvilken watt den erstatter. Det kan du f.eks. se på billedet til højre. Pakken viser, at LED pæren på 8,5W erstatter en 60W glødepære. Det er dog ikke altid det er så nemt.

Watt vs Lumen.jpg

LED vs Glød og halo.jpg

Hvad betyder det for dig?

Du skal ikke længere se efter mængden af watt når du køber pærer. LED pærer bruger mindre energi til samme mængde lys som halogen- og glødepærer. Derfor kan du ikke sammenligne wattmængden mellem dem. Vælger du en LED pære på 15W, vil den give dig meget mere lys end en glødepære på 15W.

Til venstre får du en oversigt over, hvilken mængde lumen du skal vælge for at erstatte forskellige typer af halogen- eller glødepærer. Værdierne er vejledende, og skal hjælpe dig med at vælge den rigtige pære. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl.

Hvad skal du være særligt opmærksom på?

Du skal være særligt opmærksom på, at LED lyskilder har en lang levetid. Halogen- og glødepærer havde en kort levetid, hvilket betød, at de kunne holde den samme lysstyrke, indtil de skulle skiftes.

Den lange levetid på LED pærer betyder, at de kan miste lysstyrke i løbe af deres levetid. Derfor anbefaler vi, at du vælger en LED pære med en lysstyrke, der er en smule højere, end den du har på din halogen- eller glødepære. Så er du sikker på at have nok lys i hele LED pærens levetid.



Kontakt os