Vidste du at dårligt lys giver dig migræne

Vidste du at dårligt lys giver dig migræne

Belysningen på en arbejdsplads er en del af det fysiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at have en god belysning, fordi det betyder noet for medarbejdernes trivsel. Arbejdstilsynet har udarbejdet en række regler for den korrekte belysning på en arbejdsplads, en af dem handler om blænding.

Når man taler om blænding, skelner man mellem synsnedsættende- og ubehagsblænding. Synsnedsættende blænding er det du oplever, når du får solen i øjnene, eller bliver blændet af en modkørende bil om natten. Ubehagsblænding er det du oplever på kontoret eller i et klasselokale. Ubehagsblænding er problematisk, fordi det trætter synet, nedsætter produktiviteten, giver hovedpine og i værste fald giver øjenskader.

Ønsker man have oplagte medarbejdere der trives, er det vigtigt at tage blænding alvorligt. Vi anbefaler, at du læser Arbejdstilsynets råd om belysning på arbejdspladsen, eller kontakter en professionel rådgiver, når du skal have ny belysning i din virksomhed.

LED belysning og blænding
Blænding er en større udfordring med LED. Det er fordi metoderne til at måle blænding, er udviklet til de traditionelle lysstofrør. Lysstofrørene er med tiden blevet erstattet af ny og kraftigere LED belysning, men metoden til at måle blænding er ikke fulgt med udviklingen i lyset.

Armatur.jpg
Armatur med lysstofrør monteret i loftet.

Direktør for Dansk Center for Lys, Anne Bay, siger til fagbladet Installatør, at overgangen fra lysstofrør til LED svarer til overgangen fra drejetelefonen til smartphones. LED belysningen er mere indviklet end lysstofrør, og derfor er der langt flere specifikationer, man skal tage højde for, når man laver udregninger for LED belysning.

Lysstofrør er gennem tiden blevet et stabilt og gennemskueligt produkt. Sådan er det ikke med LED belysningen. Anne Bay siger, at det manglende kendskab til LED hos importører, arkitekter og installatører, kan betyde at man ender med en dårlig belysningsløsning.

Du skal prøve dig frem
Når du indretter et kontor med nye LED armaturer, er du nødt til at prøve dig frem. Vi råder dig til at bestille en prøveophængning af de armaturer du vil købe. På den måde bliver du opmærksom på, om der er noget som irriterer dine øjne. Så har du mulighed for at tilpasse din løsning, før du får sat armaturer op på hele kontoret.

Hvilke regler gælder for blænding, UGR?
Reglerne for blændingstallet UGR, ændrer sig alt afhængig af, hvor du skal bruge dit LED armatur. Brug følgende rettesnor:

Kontorarbejde

UGR <19

Tegneværelse

UGR <16

Fint industriarbejde

UGR <22

Industriarbejde (gennemsnit)

UGR <25

Gangarealer og korridorer

UGR <28

Ovennævnte UGR værdier gælder ifølge den europæiske belysningsstandard DS/EN 12464-1 Lys og Belysning – Lys ved arbejdspladser.





Fakta om BLÆNDING
#1

Blænding forkortes UGR, som står for Unified Glare Rating.

#2

UGR er en skala fra 10-30. Værdierne er i trin á 3 UGR <10, <13, <16, <19, <22, <25, <27, <30 hvor UGR <30 angiver den kraftigste blænding.

#3

Er du i tvivl, så lav en prøveopsætning og brug dine øjne til at vurdere om lyset blænder.

#4

Ifølge lovgivningen skal belysningen være UGR<19 ved kontorarbejde. UGR<19 er ensbetydende med at 65% ikke bliver forstyrret af lyset. 


Kontakt os